Dianas historie

Jeg har flere gange fået diagnosen PTSD samt almindelig stress, angst og depression/ fødselsdepression (faktisk hver gang der har været forandinger eller forhindringer i mit liv).

At få diagnosen har betydet forklaringer på mange ting i mit liv og, sjovt nok, en følelse af at være OK som den jeg er. Det betyder også at jeg ikke længere behøver eller føler behov for at skulle prøve at tilpasse mig noget jeg ved er grænseoverskridende (hvilket jeg ofte før har gjort).

Det har også gjort det nemmere at være min mand, da de ting jeg før gjorde som for ham har virket negativt i forhold til ham, nu har en forklaring der ikke har noget med ham at gøre (f.eks. berøring, trøst osv).

Min mand supplerer med at jeg selv er blevet mere opmærksom på mine egne mønstre, bl.a. at jeg nu ved at mine frustrationer (meltdowns) ofte skyldes at jeg er blevet overloaded. Dog betyder det også at der ikke længere bliver lagt stor vægt på min observationer og meninger i forhold til mine børn og deres behov (det offentlige system).

Eriks historie

Jeg må sige jeg nyder min "Assburger" i fulde drag! Jeg har det, som havde jeg ved fødslen fået udleveret et puslespil, som jeg har brugt det meste af livet på at lægge.

Men jeg er aldrig kommet længere, end til - med stort besvær - at få samlet rammen. Samtidigt har jeg kunnet konstatere at "alle" (jeg generaliserer) andre - selv folk der med al tydelighed var certificerede båtnakker - med den største lethed, har kunnet samle deres puslespil, for derefter at gå videre til andre opgaver, mens jeg selv sad der i livets krybespor og fedtede rundt med min ramme.

Det har været årsag til flere eksistentielle kriser: Når nu båtnakkerne løste opgaven så ubesværet, var det så fordi jeg var "dobbelbåt"? (= så dum at jeg ikke engang vidste jeg var dum), at jeg ikke kunne? Åh, når nu dobbelbåttere netop er folk jeg flyr i al almindelighed, så kunne det godt være problematisk for mig at skulle være mig.

Men du har nu løst gåden for mig Ib! De andre har snydt! Deres brikker har vendt billedsiden opad, mens mine bare har været hvide.

Der er ingen grund til at fortsætte med at bruge mental energi på at lægge det sk*de puslespil. Skulle det endelig lykkes mig at færdiggøre det, ville jeg sq alligevel ikke kunne se hvad det forestillede! Men nu kan jeg endelig give mig SELV lov til at være MIG selv.

Konen og ungerne har taget det helt fint. Som datter Mette sagde: "Det er jo bare et ord. Du er jo stadig bare dig" (fandme en præmiedatter!).

Det meste af konens familie har reageret ganske som jeg forventede. De (fleste af dem) er totalt rigide og så forudsigelige som solformørkelser (en allegori som jeg kunne hive meget mere ud af......men undlader ). For dem vil jeg fra nu af være: "Jannes mand", (konspiratorisk hviskende): "ham den psykisk syge du ved!" Altså: jeg har fået en etiket, og dermed er jeg etiketten. Åh, så er deres lille verden på plads.

Så kjære Ib, du har løftet et åg fra mine skuldre, en sten fra mit hjerte og en knyst fra min fod! Og for det takker jeg! Og det er i sådan en situation at man har valget: Enten "Hvorfor fanden skete det her ikke for 20 år siden?" Eller: "Fandme fedt at jeg ikke først finder ud af det her om 20 år". Det er sq valg det hele - Man vælger selv sin virkelighed.

Maries historie

For mig personligt, var det en lettelse at blive diagnosticeret med Aspergers syndrom da det gav mig en forklaring jeg kunne forholde mig til.

Hele mit liv har jeg følt mig anderledes, og uanset hvor meget jeg forsøgte at 'kopiere' andre menneskers adfærd, var der en følelse indeni der sagde mig at der var noget galt. Jeg har været fejldiagnosticeret med psykiatriske lidelser etc. og har altid følt mig alene og tilbageholdende af skræk for at folk misforstod mig og dømte mig ud fra hvad de kunne læse i min journal.

Da jeg fandt ud af at årsagen til min anderledeshed stammede fra asperger, var det som en byrde der blev løftet fra mine skuldre. Denne diagnose kan jeg nemt forholde mig til, og har endda lært meget om mig selv i stedet for at gemme mig selv væk.

Mit liv er blevet bedre.