Hvad er Aspergers syndrom?

Aspergers syndrom er en autismeforstyrrelse. Autisme findes i mange grader og man taler derfor om det autistiske spektrum. Den mest alvorlig form for autisme er den såkaldte infantile autisme der som regel, men langtfra altid, er ledsaget af mental retardering. I den anden ende af spektret finder vi Aspergers syndrom, hvor personerne er normalt til godt begavede, ja ofte særdeles godt begavede.
Man regner med at over 5.000 danskere har Aspergers syndrom uden at have fået en diagnose. Heraf er godt ╝ kvinder.

Symptomerne på Aspergers syndrom viser sig i den tidlige barndom. Barnet:

  • leger alene og vil ofte sortere sit legetøj eller stille det op på rad og række i stedet for at lege med det
  • udvikler ofte et voksensprog i en tidlig alder og er mere interesseret i at tale med voksne end med jævnaldrene
  • er meget afhængig af rutiner og vil ofte reagere voldsomt hvis tingene ikke foregår som de plejer
  • bliver grebet af interesser hvor barnet typisk ved alt om et emne som ingen andre børn interesserer sig for. Barnet går så meget op i sin interesse at han tilsidesætter alt andet. Man taler om særinteresser. Pigernes interesser er ofte mindre sære end drengenes men dyrkes med samme fanatiske intensitet på bekostning af andre aktiviteter
  • er ofte overfølsom overfor sanseindtryk, især hvis de skal forholde sig til mange forskellige sanseindtryk på Ún gang
  • har et stort behov for at være alene og bliver stresset af samværet med andre mennesker
  • bliver mobbet i skolen og udvikler ofte symptomer på angst, depression og i visse tilfælde psykose
  • kan ikke aflæse kropssprog eller indleve sig i andre menneskers tanker og følelser hvilket fører til talrige misforståelse og frustrationer

Symptomerne fortsætter i ungdommen og voksenalderen:

  • Puberteten og dens smalltalk og grupperinger på kryds og tværs, hvor man er sammen uden egentlig at foretaget sig noget, opleves ofte som ganske uforståeligt, meningsløst og derfor ekstremt stressende for personen med asperger.
  • Når skolen er overstået og den struktur som skolegangen trods alt har givet forsvinder, intræder ofte kaos
  • Voksenverdenens krav forekommer uforståelige og ligegyldige
  • Gennemførelse af uddannelse bliver, trods gode evner, vanskeligt og strander ofte på at man ikke kan finde sig tilrette blandt sine medstuderende
  • Det er ligeledes meget svært at fungere på en arbejdsplads. Uklart definerede arbejdsopgaver og det sociale samvær med kollegaerne virker stressende og forvirrende. Mange sygemeldinger, jobskift og til sidst udstødelse fra arbejdsmarkedet er snarere reglen end undtagelsen.

Man henvises måske til psykolog eller psykiater med stress og depression. At det er Aspergers syndrom som ligger til grund for
disse symptomer bliver sjældent opdaget p.a. manglende viden om hvordan forstyrrelsen viser sig hos voksne.


Den typiske voksne asperger

Som arbejdspladsen oplever ham/hende

Han er intelligent, holder sig for sig selv og deltager ikke i smalltalk. Han arbejder koncentreret og bryder sig ikke om at blive forstyrret. Han kan kun gøre tingene på sin måde og bliver derfor forvirret og irriteret hvis andre foreslår ham at gribe opgaverne an på en anden måde. Han deltager ikke gerne i møder, spiser frokost alene og er aldrig med til firmafester eller andre sociale arrangementer.

Han har svært ved at komme ind i en samtale og når det endelig sker virker det akavet og dårligt timet. Han taler ofte om noget der interesserer ham uden fornemmelse for, at det ikke interesserer de andre og i øvrigt slet ikke har noget at gøre med, hvad man ellers var i gang med at tale om!

Hvis han skal løse en opgave skal den være klart formuleret med en tydelig opgave afgrænsning og klare mål. Hvis opgaveformuleringen overlades til ham selv kommer han aldrig igang, idet han ikke kan skelne væsentligt fra uvæsentligt.

Han kan være guld værd for arbejdspladsen i kraft af sin begavelse, originale tankegang og høje arbejdsmoral. Men hvis han sættes i en gruppe går han i stykker.

Han går altid efter bolden/sagen og ikke efter manden og det indgår således ikke i hans overvejelser, at det han siger og måden han siger det på, kan opleves som krænkende og respektløst.


Som kommunen oplever ham/hende

Han er intelligent men har alligevel svært ved at forstå, hvad man siger til ham nede på jobcentret/sygedagpengekontoret eller kontanthjælps-afdelingen. Han fungerer meget dårligt i aktiveringsforløb hvor han ikke magter at være sammen med andre og hvor det ofte vil være meget uklart for ham, hvad man forventer af ham.

Han bliver helst hjemme for at dyrke sine særinteresser, typisk computerspil, internettet eller andre aktiviteter som kan dyrkes alene. Eventuelt tidligere ansættelser har ofte været kortvarige p.a. hans dårlige sociale kompetencer.

Det kan ligne socialfobi men i modsætning til personen med socialangst er han ikke konstant optaget af hvad andre tænker om ham, ja han har faktisk intet begreb om hvad andre tænker! Enhver form for gruppebehandling vil forværre tilstanden markant.


Som ægtefællen oplever ham/hende

På trods af vanskeligheder med at indgå i sociale relationer lever en del personer med asperger i et fast parforhold med kone og børn. Ægtefællen er ofte udadvendt og tager sig af næsten alt derhjemme idet personen med asperger enten ikke kan tage sig af de praktiske opgaver eller også ikke ser nogen interesse i det.

Men hvis det drejer sig om områder han interesserer sig for kan man altid regne med ham. Det kan være lektiehjælp, ofte med de naturvidenskabelige fag mens han vil have meget vanskeligt ved at hjælpe med dansk stil eller andre opgaver uden et bestemt facit.

Han deltager kun nødtvungent i selskaber og forsvinder ofte midt i det hele! Han er i det hele taget ikke særligt synlig i familien og sidder således ofte for sig selv, fordybet sig i sine interesser. Han forstår ikke følelser og har derfor meget svært ved at fornemme når hustruen eller børnene har brug for trøst eller opmuntring.


Hvem bør udredes?

Hvis man altid har følt sig dårligt tilpas sammen med andre mennesker (også dem man kender godt så som familie) og kun har kunnet slappe af, når man har været alene. Hvis man aldrig har været god til at fornemme hvad der foregår i andre mennesker udfra deres kropssprog (tonefald, øjne, bevægelser m.m.) men i stedet udelukkende har hæftet sig ved det vedkommende siger (d.v.s. at man altid har været meget bogstavelig) med misforståelser til følge. Hvis man ikke duer til small talk og således hverken kan indlede eller holde en samtale gående. Man kan kun tale om det der virkeligt interesserer Ún og har da svært ved at stoppe.

Hvis man har disse egenskaber kunne man have Aspergers syndrom. Hvis man samtidigt har stress, angst og depression og disse symptomer er særligt udtalte når man er sammen med andre mennesker og først fortager sig efter lang tid alene (en weekend er ofte ikke nok til at komme sig over en uge sammen med andre mennesker) og som har givet problemer i skolen, under uddannelse, på jobbet og i parforhold, ja så er der al mulig grund til at blive udredt. Viser det sig, at man har Aspergers syndrom vil alene erkendelsen af at man er født anderledes og således ikke er psykisk syg gøre det væsentlig lettere for en at fungere i det daglige således at man får mere overskud til at udnytte den gode begavelse og de særlige talenter man som asperger ofte er udrustet med.